Tilbage til rødderne

Naturophold for børn/unge i tipi. (7-16 år) max. 20 personer.
Kurset henvender sig til børn og unge, der har lyst til et spændende sommerophold, hvor vi lever tæt på naturen uden vor tids bekvemmeligheder. Vi sover i tipi og laver mad over bål og nyder naturens rum.

Børnene får mulighed for at opleve sig selv i tæt dialog og samspil med naturen. Der vil være små øvelser og dialoger omkring etik, fællesskab, sundhed, og at opleve respekt og hengivenhed for naturens kræfter, hinanden og sig selv.

Vi vil i dagenes løb beskæftige os med lejrliv, kanosejlads, bueskydning, lege, håndværk, historiefortælling, drømmerejser, mad over bål, tromme/sang m.m.
Pris:. 1000 kr.- incl. overnatning, mad og materialer.

Kurset afholdes normalt en gang i løbet af sommeren.

Opholdet afholdes af Johanne Eagleroad.

Eagleroad