Udtalelse fra deltagere

Jeg er umådeligt imponeret over, at Johanne kunne holde vores børn stille og engagerede så længe. Det har vi ikke oplevet før. Det var som om det gik ind på en ganske særlig, reflekterende og glad måde.

Kære Johanne, det var ganske vidunderligt at have besøg af dig, og jeg er meget taknemmelig over, at vi valgte at bruge dig til at hjælpe en 5. klasse med “anderledes oplevelser”, for at hjælpe klassen til at få det bedre med hinanden. De par dage med tipi, overnatning og indianerånd, var enestående. Med din umiddelbare skønhed og lette alvor, giver du en fornemmelse af værdi i selve det nærvær vi er sammen om. De store spørgsmål om hvordan man skal leve sit liv, og for de helt unge: hvad er meningen med livet, ja, der giver du en forunderlig ro og selvfølge til fordybelse. Selv børn og ganske unge får du til at være stille og bare være til.  Du får tiden til at stå stille så vi netop mærker det flydende liv her og nu. Det der skal til for at vi for alvor lærer om det allervigtigste, at lytte til os selv og hinanden på samme tid.

Du bruger indianernes livsfilosofi som nøgle til at skabe den klarhed og ro der skal til, for at vi kan forblive i den stille atmosfære det kræver at, vi tør ændre os en lille smule i den retning vi inderst inde godt ved er den rigtige retning.

Eagleroad