Mother Earth Calling

Find indre fred og balance i naturens rum. Kun for kvinder.

Intentionen er at arbejde med natur og kvindelighed samt respekten for de livsværdier, der skaber fred og balance i mennesker. Kurset er baseret på naturens rum og kræfter med tid og ro til rekreation og refleksion samt det at finde ind til kernen i hvert individs potentiale både på det personlige og det professionelle plan. Det handler om respekt og hengivenhed for naturen, hinanden og os selv, det handler om at være kvinde, det handler om dig.

Vi mødes Fredag aften og indlogerer os i tipier i naturskønne omgivelser. Madlavning foregår som udgangspunkt over bål. Weekenden byder på energiøvelser og trommerejser, shamanistiske redskaber, indianske kraftsange og tromme, talking-circle – en indiansk kommunikationsform, gamle ritualer tilpasset vores tid, medicinhjulets lære samt ikke mindst en svedehytteceremoni efter Lakota tradition, som Johanne er oplært i.

Det er en weekend, der giver os mulighed for at takke og mærke essentiel livsenergi. Ritualerne styrker vores intentioner og giver os mulighed for at træde med nye skridt på vores rejse.

Pris: 2200 kr. inkl. overnatning og fuld forplejning.
Dato: ikke fastlagt.

Eagleroad