Coaching og livsnavigation

Står du ved en skillevej, eller er du kørt fast? Ønsker du at forme dit liv på en ny og mere konstruktiv made for både krop og sjæl eller få mere balance i dit liv så læs mere her:

Et tilbud til dig der har lyst til at arbejde med personlig udvikling og livsstrategier udfra oprindelige naturfolks livsfilosofi. Vi tilbyder hjælp til at løse problematikker gennem samtaler og naturterapi.

Jeg har I en del år nu fungeret som mentor for enkeltpersoner der har brug for sparring og støtte til at finde ind til kernen I dem selv, at navigere I kaos og at finde nye gode strategier og veje i de udfordringer de nu måtte stå i.

På Eagleroad har vi den store force at vi udover samtaler kan tilbyde spiritual vejledning med bevidsthedsrejser, shamanisme og meditation samt terapi ud fra gamle indianske teknikker. Altså målrette vores hjælp ud fra et helhedssyn og det der reelt er brug for fra gang til gang uanset og det er vejledning, et frirum, en healing eller andet.
For os er det vigtigt at dele ud af den ro der er her på stedet og skabe et trygt og fortroligt rum hvor vi som mennesker får adgang til en dybere indsigt og skabt overskud til en ny og konstruktiv livsanskuelse.
Derfor arbejder vi ofte naturens rum og vores smukke tipier og jurt og tilpasser formen efter behov.

Som mentor giver vi nye indfaldsvinkler til at tackle problematikker og udfordringer. Du vil lære dig selv bedre at kende og blive bevidst om hvad du ønsker og hvad du konkret kan gøre for at opnå det – og ofte vil du opleve, at du kan gøre og opnå meget mere end du selv forstiller dig.

Temaer som vi arbejder med:

  • At få større selvværd og personlig gennemslagskraft.
  • Hvad ønsker du dig og hvordan kommer du derhen.
  • Brobygning og hjælp til kommunikation.
  • At lære at sætte sunde grænser.
  • At turde stå ved sig selv som unikt individ.
  • At tilgive sig selv og grine og lære af sine fejl.
  • Sundhed, kostvejledning og motion.
  • Trivsel på job og i hjemmet.
  • At skabe luft omkring dig til at finde ro og overskud.
  • Præstationsangst og eksamensangst.
  • Hjælp til at vælge studieretning.
  • Sunde relationer og konstruktiv kommunikation.
  • Hjælp til at opdage og bruge resurser og personlig styrke.
Eagleroad