21. sep. kl. 18.30 * Foredrag om ”The Bigger Picture” med Dennis Glanby

Spiritualitet i videnskabeligt sprog samt universets magi og forbindelse.

Med udgangspunkt i kærligheden til Moder Jord, og det liv vi lever på hende, væves ”the Bigger Picture” sammen på smukkeste vis.

Du vil i foredraget, høre om Mayakalenderens systemer og cyklusforståelser, om forhistoriske civilisationer, Astronomi/Astrologi og stjernekonstellationer. Der vil også blive fortalt om hvordan man i gamle dage forstod at navigere efter stjernebillederne, lytte til naturens og årstidernes skiften, forstå universelle love samt hvordan energi og healing virker.

Dennis binder videnskaben og naturtroen sammen på smukkeste vis, til værdier vi kan lære af og leve efter i både det animistiske og historisk perspektiv.

Som et videns begærligt sandhedssøgende og skarpsindigt menneske, har Dennis finstuderet mange emner igennem livet, som han i dette foredrag vil dele med dig. 

Dennis Glanby studerer og åbner spørgsmålene om: Hvad har vi glemt? Hvem er vi? Hvad vidste vi for mange 1000 år siden?

Med moderne teknologi, kan vi se at tidligere civilisationer,  kunne skabe f.eks. bygningsværker, med så fin en præcision, som vi ikke kan i dag. 

Vi lover højt niveau af banebrydende info, inspiration, nye perspektiver, aha oplevelser og nye sammenhænge, som forbinder mange af de emner, vi mærker og bruger i de spirituelle verdensbillede. Her bliver det bragt ned til håndgribeligt og brugbar viden. 

Dennis_Glanby_heste

Når højre og venstre hjernehalvdel mødes, og vi genfinder vores forbindelse til jordens og universets love og sprog, hvor vi kan mærke energi, lære fra de gamle tekster og forstå sammenhænge og læring fra urgammel viden og overleveringer.

Vi lever i en tid, hvor mange har mistet forbindelsen til sig selv, jorden, vores værdier samt erindringen om, hvem vi er og hvor vi kommer fra. 

Nogle af de fortællinger vi har bygget vores forståelse på, kan ikke længere bære vand, og med de mange nye fund og opdagelser der sker i denne tid, må vi på mange måder omskrive den tidlige verdenshistorie.

I foredraget her, kan du eksperimentere med nye måder og tanker, tillade dit sind at undres, og stille nye, vigtige fundamentale spørgsmål. 

Vi vil huske den dybere forbindelse, og lytter til de urgamle historier, som bor i hver en af os i vores cellehukommelse.

Vi bryder med gamle myter og bringer en rød tråd ind i det, som vi før har kaldt magi og overtro. Du kommer ind i en forståelse af, hvad vores forfædre i tusindvis af år har vist og levet efter. 

Dennis_Glanby_profil_sværd


Dennis vil komme ind på nogle af disse emner:

Sandheden i myter og legender

Symbologi, Astronomi/Astrologi

Overleveringer og skabelseshistorier fra religioner

Nyfortolkninger af Oversvømmelses-sagn (f.eks noahs ark)

Tidligere civilisationer

Sphinkssen, Atlantis, nazcalinierne – Hvad er sandheden?

Historien vi glemte, og hvordan fortidens erindring lever i vores dna

Bønnens kraft og energi

Gamle budskaber skåret i sten og malet i huler og templer

Eagleroad_haven_maj21

Praktisk information:

Foredraget vil foregå på Eagleroad Kursuscenter ved Skanderborg. Adressen er Krogdalsvej 10, Skanderborg.
Vi starter kl. 18.30 og slutter ca. 21.30. Der vil være en kort pause med snack.
Foredraget vil foregå i kursussalen, med illustrationer på tavle og skærm. Hvis det er stjerneklart, vil vi gå udenfor og kigge op på himmelen.

Dennis_Glanby_TedX