14. marts kl. 19 * Animismen i Shamanismen * FULD BOOKET

Foredragsholder: Rune Engelbreth Larsen. Er nogle sten levende, kan skovens træer iagttage dig og taler dyr til shamaner?

Billedrigt foredrag om animisme, der er vores betegnelse for den mest udbredte verdensforståelse historisk og geografisk, og som tidligere blev betragtet som primitive folks 'besjæling' af dyr, planter og genstande. Sådan anskues animisme ikke længere.

377994085_1682057982303072_7845377198021425279_n

Antikkens grækere og romere var animister, jernalderens vikinger og talrige indfødte folk var animister, og hundreder af millioner i Sydamerika og Asien er i dag animister. Også det tværkulturelle fænomen shamanisme er baseret på animisme. I dag karakteriseres animisme som en verdensforståelse, ifølge hvilken der er flere personer end mennesker. Vores vante rationelle begreber skal dog vendes lidt på hovedet for at forstå, hvad dét egentlig vil sige.

Men hvorfor er animisme igen blevet et centralt forskningsfelt inden for mange fagdiscipliner, der beskæftiger sig med alt fra antropologi og religion til biodiversitet og klimaforandringer? Rune Engelbreth Larsen præsenterer et moderne perspektiv på animistiske verdensforståelser i fortid og nutid.

377948180_3960348364192388_4346410063491504495_n

OM RUNE ENGELBRETH LARSEN
Idéhistoriker, forfatter og digter. Tidligere medlem af Det Etiske Råd, 2017-2022.
Udgav i 2022 digtsamlingen 'Egosaurus' med animistiske og shamanistiske digte. Aktuel i 2024 med bogen 'Animisme - arv og aktualitet'.

Rune_Larsen_ny_2foto